Intet nyt er godt nyt

Et hurtigt kig rundt på min blogroll tyder på, at jeg ikke er den eneste, der har ladet blog være blog i et stykke tid. Livet leves her med alt, hvad det indebærer, og i en periode var det på bekostning af BDSM - og derfor bloggede jeg ikke.

BDSM er igen blevet en ting, som jeg bruger en del tid på - jeg hverken kan eller undvære det. Min subside er næsten ikke tilstede i denne periode af mit liv - dog føler jeg mig stadig som CyberHerrens tøs, men jeg glædes inderligt over, CyberHerren er meget tålmodig og lader mig få så meget rum og tid til at være Miss. Og Miss det er jeg :-)

Miss for moongirl, der tilkæmpede sig en stor plads i mit hjerte. Mine følelser for moongirl vokser sig stærkere, og i samme takt higer jeg efter at ydmyge hende mere og mere. Underligt, men sandt. Som den lydige tæve, moongirl er overfor mig, så lader hun mig ydmyge hende, og hun lader mig gøre det på måder, som er nye for mig - lader mig få frie hænder til at gøre med hende, hvad jeg vil. Findes der større gave?

Miss for et par af mine "gamle" slaver, som jeg nyder at lege med. Den ene og jeg er startet på at forvandle mit tidligere soveværelse til et spankingrum. Det har længe stået på min ønskeseddel, og jeg nyder, at det nu er ved at blive realiseret og til virkelighed. Det bliver luksus at have et værelse, der er reserveret og ikke mindst indrettet til leg.

Miss på min hjemmeside - hjemmesiden er mit BDSM-hjertebarn og min "dagbog" som den styrende i legen. Jeg har i den seneste tid nusset om hjemmesiden og opdaterer den løbende :-)

Jeg hygger mig gevaldigt og nyder livet :-)

Fra helvede til paradis

Ugen bød på et par dage i helvede - total ukontrollabel liderlighed besatte mig og fratog mig fuldstændigt evnen til at tænke klart og handle rationelt. Intet andet end liderligheden af orkanstyrke sansede jeg, og jeg kunne på ingen måde styre mig, så det blev til en del orgasmer for egen hånd (og dildoer) i de dage. Desværre øgede hver orgasme bare min umættelige sult.

Fordi jeg den ene gang efter den anden gav mig selv orgasme uden at have fået lov af min CyberHerre, sagde Herren gentagne gange, at jeg "sparede op". Den underforståede trussel om (eller lovning på) straf fik bare min lystfyldte klit til at dunke endnu hårdere. Herrens ord lagde på ingen måde en dæmper på mig, for jeg kunne slet ikke styre min trang til at komme. Igen. Og igen.

Efter et par dage på den måde gav Herren mig mulighed for at løse en opgave og derved gøre mig fortjent til en orgasme. Efter en times ihærdig, men desværre forgæves, forsøg på at løse opgaven, resignerede jeg og opgav ethvert håb om orgasme.

Herren gav mig stik imod alle forventninger alligevel lov til at onanere. Og sikke en himmelsk orgasme, jeg fik - safterne flød i stride strømme fra mit skød ;-)

Mæt faldt jeg i en dyb søvn, og da jeg vågnede et par timer senere, var den ukontrollable liderlighed afløst af den mere velkendte behagelige lystfølelse. Dejligt...

Livsrevision

Nogle gange ser det ud til, at der er en højere mening med de ting, som sker. Sådan har det vist sig at være mht aflysningen af moongirls besøg for en uge siden :-)

Trods sygdom har det været en god uge, hvor moongirl og jeg har haft mere kontakt med hinanden end nogensinde før. Vi har talt en del i telefon sammen, og vi har skrevet på msn, når jeg har kunnet holde til at sidde op. Som moongirl skrev på sin blog i går, så har hun adlydt mine ordrer derhjemme, og det har jeg nydt meget.

Vi har også begge brugt en del tid på at tænke - for mit vedkommende har sygdommen vist sig at være god, fordi den har givet mig masser af tid til at tænke over mit liv. Jeg har ligget i sengen i så mange af døgnets timer, at jeg ikke har kunnet sove hele tiden, og jeg har fået tænkt over, hvilke ting jeg ønsker at koncentrere mig om her i år 2010. Eller i hvert fald noget af året :-)

Computeren er efterhånden en meget stor tidsrøver for mig - jeg læser en masse nyheder og alle mulige mærkelige blogs om alt lige fra BDSM, børneopdragelse, scrapbooking og religion. Det ene link fører til det andet, og pludselig har jeg brugt flere timer på at læse alt muligt, som jeg sagtens kan leve lykkeligt uden. Det har jeg besluttet mig for, at jeg vil gøre noget ved.

Den tid, jeg så får forærende, vil jeg istedet bruge på mit irl netværk (heriblandt moongirl, som jeg heldigvis ikke kan undvære), læse bøger, meditere og personlig udvikling. Som CyberHerren formulerede det, så vil jeg forsøge at blive mere fokuseret på de ting, som betyder noget for mig :-)

Skuffelse

I dag skulle moongirl komme, og alt var klart til det - hun havde pakket det hele, og jeg havde købt alt ind til dagene sammen med hende, men jeg var nødt til at aflyse. Siden lørdag aften har jeg været noget så usigelig træt, at jeg slet ikke kan hænge sammen. Jeg har frosset, haft hovedpine og ondt i hele kroppen. I nat fik jeg endelig varmen, men jeg er som drænet for kræfter, og jeg har stadig hovedpine og er øm i kroppen.

Jeg er så ked af, at jeg måtte aflyse, men jeg kan bare slet ikke overskue at få besøg nu. Jeg havde glædet mig utrolig meget til dette besøg, og jeg havde så mange idéer til ting, jeg ville udsætte moongirl for. Jeg er så skuffet og træt af, det ikke bliver til noget. Øv.

2009

På denne sidste dag af 2009 tænker jeg tilbage på året, der gik. Det var et godt år for mig, og jeg lærte et par dejlige mennesker at kende. CyberHerren støttede mig i at afprøve min tøseside irl, og det blev S'eren, der gav mig de dejlige tøseoplevelser. En anden Herre gav mig også en enkelt skøn irl oplevelse samt nogle frække cyberoplevelser.

CyberHerren føler jeg mig stadig meget knyttet til, og jeg nyder stadig at være hans tøs. Han og jeg har ikke så meget tid sammen i disse måneder, men så nyder jeg det desto mere, når vi er sammen.

2009 blev også året, hvor jeg lærte moongirl at kende. Hun er et dejligt menneske, og jeg har udviklet meget varme og dybe følelser for hende. Heldigvis har vi mange år foran os, hvor vi sammen kan udforske os selv og hinanden.

CyberHerrens julegave

I dag gav min CyberHerre mig en meget dejlig overraskelse - han tog sig midt i al arbejdet og juletravlheden tid mig i flere timer. Hvilken tøs kan så ønske sig mere i julegave? Ikke jeg ;-)

Sms'erne blev hurtigt mere og mere lystfyldte, og jeg fik en pragtfuld dag med elskovskugler. Vi skrev en del om moongirls næste besøg, og Herren havde en masse idéer og ønsker til, hvad jeg skal lave med moongirl i januar. Det bliver vildt frækt, og jeg kan næsten ikke vente ;-)

Valg

Kender du det med, at en tekst kryber ind under huden på en og ligger der i underbevidstheden? Sådan har jeg det med en tekst, jeg for et stykke tid siden fandt på nettet: www.bricksite.com/smgear

"Læs dette. Lad det synke ind. Foretag så et valg.

Michael var den type, som man elsker at hade. Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige. Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han: "Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."

Han var en naturlig inspirator. Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen. Jeg blev nysgerrig, og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"

Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør, eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør. Hver gang der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer, eller jeg kan vælge at lære noget af det. Jeg vælger at lære. Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager, eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet. Jeg vælger de postive sider i livet."

"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.

"Det er det" sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg. Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør. Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller i dårligt humør. Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt. Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet - i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.

Jeg mødte Michael omtrent 6 uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han: "Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?"

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.

"Det første, jeg tænkte på, var min endnu ufødte datter" svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg. Jeg kunne vælge at leve, eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."

"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?" spurgte jeg.

Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen, og jeg så lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange. I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."

"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.

"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael. "Hun spurgte mig, om jeg var allergisk overfor noget. "Ja" svarede jeg. Lægerne og sygeplejerskerne stoppede op, mens de ventede på mit svar, og jeg trak vejret vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem: "Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."

Michael overlevede på grund af lægernes dygtighed, men også sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt. Holdning er - trods alt - alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring, og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Du kan nu vælge følgende:

1. At lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.

2. At bruge det til noget fornuftigt."


Jeg er enig i, at man selv langt hen af vejen kan vælge, hvordan man vil leve sit liv. Naturligvis kan der opstå sygdom og udefra kommende ting, som kan gøre det vanskeligt at se lyst på livet, men ellers er det ens egen holdning, som er afgørende for, om man har gode eller dårlige dage.

Et eksempel:

Hvis et menneske lyver for mig, så bestemmer jeg jo selv, hvordan jeg vil reagere på det. Vil jeg stiltiende lade som ingenting, mens sorgen over bedraget raser i mig? Vil jeg skælde og smælde? Vil jeg lukke det menneske ude af mit liv og dermed forhindre, at vedkommende lyver for mig igen?