fredag den 13. november 2009

Klæder skaber folk

I de seneste år har jeg mildt sagt ikke gået ret meget op i tøj til mig selv. Jeg har været led og ked af at købe tøj, fordi jeg har haft svært ved at finde noget (til en rimelig pris), jeg kunne passe. Derfor har jeg brugt det tøj, jeg havde i klædeskabet, og som jeg kunne passe. Det har derfor været de samme få sæt tøj, som jeg har gået med. Kedeligt.

For et stykke tid siden fik jeg jo et link til en BBW's hjemmeside, og der var bla links til webbutikker. Nysgerrig er jeg jo, og jeg snuste rundt i de fleste af de links, og pludselig var den der - webbutikken med tøj i mine størrelser og til priser, jeg er villig til at betale :-)

Jeg brugte timer på at sidde foran computeren og drømme om alt det lækre tøj, jeg pludselig havde mulighed for at købe, men jeg besindede mig og var fornuftig, så jeg bestilte kun bh, trusser, bluse og bukser i de størrelser, som jeg mente var rigtige.

En lille uge gik og så kom posten med pakken fra England. Jeg prøvede det med det samme, og det hele passede. Derudover var det tøj, som virkelig tiltaler mig, fordi det er så blødt og behageligt at have på :-)

Så jeg nyder mit nye tøj, og de, der har set mig i det, har sagt, de synes, det klædte mig :-)

Behøver jeg at sige, at jeg leger med tanken om at rydde op i mit klædeskab og skifte det gamle slidte tøj ud med nyt dejligt tøj fra min nye yndlingsbutik?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar